Speciallæge i psykiatri, Mogens Undén, har eksempler på op til flere patienter, der har været svært depressive, men som, siden en såkaldt VNS-operation foretaget i Sverige, ikke har vist nogle markante depressive symptomer. Man sætter en elektrode på vagus-nerven, som overvejende stimulerer de føleimpulser, som ude fra bliver sendt ind i hjernen. Det sker ved en lille elektrode på halsen bag øret, som har en ledning ned til en pacemaker. Den stimulerer hjernens egen produktion af lykkestoffer, som blandt andet serotonin og dopamin, ved hjælp af 20 hertz i sekundet i 30 sekunder - og så holder den pause i fem minutter. Medicin bliver ofte helt overflødig.

Ingen tegn på depressivitet

"Jeg har blandt andet en ung mand, der egentlig læste til ingeniør og gennem to år blev mere og mere depressiv trods medicin og samtaleterapi. Til sidst måtte han droppe ud af studierne og blev indlagt på psykiatrisk hospital, hvor han sad og kiggede ind i en væg. Sidste år sparede hans familie sammen til en operation. Nu har han genoptaget studierne og skal til eksamen - og viser kun ganske få tegn på depressivitet," fortæller speciallæge Mogens Undén. I alt har han seks af sådanne eksempler.

Behandling godkendt - men bruges ikke på depressive

Det var Mogens Undén, der i sin tid kontaktede Rigshospitalet med en opfordring om at tildele behandlingen til den virkelig behandlingstrængende tredjedel ud af de 200.000, der i alt lider af en depression. Den tredjedel, hvor alt andet har spillet fallit og ikke hjælper. 

"Behandlingen er godkendt af lægemiddelstyrelser i Europa og USA - også i Danmark, så der er ikke tale om en eksperimentel behandling. Det var under behandling af epilepsi-patienter, at man opdagede, at VNS-metoden også virker på svært depressive," fortæller speciallæge Mogens Undén. Og forbedringen af patientens tilstand er betydelig efter et år, og den er stabil i flere år efter operationen ifølge Mogens Undén.

Dem med penge kan få

"Der er ingen fornuft i, at behandlingen ikke bliver udført i Danmark. Men lægerne orker ikke at tage den kamp om pengene i forhold til et system, som allerede er presset økonomisk. Så er det lettere at sætte folk på den lukkede afdeling eller give dem medicin," siger Mogens Undén.

Og når der ikke er en større debat om emnet, så mener speciallægen i psykiatri, at det skyldes, at mange depressive har mistet al social status og økonomisk magt, så de ikke kan råbe beslutningstagerne op.

"Så bliver det dem, der har råd til at betale, der kan få behandlingen. At samfundet ikke prioriterer behandlingen er meningsløst."

Han peger på, at Holland har regnet på, at det kan betale sig at investere i pacemakere til 100.000 kroner og få folk tilbage på arbejdsmarkedet snarere end årelang behandling af svær depressivitet, som måske ikke virker alligevel.

Speciallæge: Undgå elektroder i hjernen

Som speciallæge kender Mogens Undén også til "Deep Brain Stimulation", hvor elektroder sættes direkte i hjernen og forbindes med en pacemaker.

"Med de vellykkede operationer får patienterne det virkelig godt og meget hurtigt endda. Men hvis elektroderne kommer til at ligge forkert, kan det have uheldige bivirkninger. Den nødvendige hjerneoperation indebærer en risiko for fejlplacering af elektroden og deraf følgende behandlingsmæssigt svigt. Derudover er der generelt en stor fare for infektion. Hjernen har vi jo ikke to af, så den skal vi passe særligt godt på," siger Mogens Undén.